lørdag den 29. juni 2013

Dag 30 - Lørdag den 29. juni
Roet 23 km

Formiddagen kan beskrives som gåt i gråt med regn. Nå ja, og modvind. Vinden var i SV. Jeg var delvist i læ af land, så jeg oplevede den kom som 3-4 m/s. Ved middagstid vendte vinden og gik i NV.

Jeg fik rundet sydspidsen af Langeland. Vinden var omkring 5-6 m/s modvind, så jeg kunne godt tage det kryds til Ærø, som ligger for. Men vejrudsigten havde truet med, at vinden ville stige. Så derfor ville jeg gå ind i Bagenkop og se vejrudsigten igen.

Men så langt nåede jeg ikke. Vinden gjorde som lovet. I løbet af et minut steg vinden til omkring 10 m/s. Så nu ligger jeg lidt syd for Bagenkop. Det ser desværre ud til at holde det næste døgns tid, så jeg må vente lidt med krydset til Ærø. Jeg ser vejret an, men måske det først bliver mandag, at jeg går mod Ærø og Als.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar