Mål

Dag 33 - Tirsdag den 2. juli
Roet 19 km

Så kom jeg i mål. Jeg får ikke lige skrevet så meget, da jeg lige er kommet hjem, skal i bad, grille og hygge.
Men jeg stod tidligt op, da jeg var faldet omkuld af træthed allerede kl 20 i går. Så var på vandet allerede kl 5:15. Jeg ville først blive hentet ved middagstid, så de seks-syv timer til at ro en snes kilometer var i overkanten. Men jeg nød, at der ikke var meget vind de første timer, selv om den vind der var selvfølgelig var modvind. 
Nu skal jeg nok lade være med at pibe mere over modvind. Jeg roede mod grænsen, og med én km igen gik jeg i land og holdt en lang pause. Det skulle jo times, så Søren var der, når jeg kom i mål. 

Lidt i tolv roede jeg det sidste stykke, og efter først at have lagt hånden på grænsestenen og fået taget helte-billeder finder vi ud af, at det er den forkerte sten. Jeg har stået ved den tyske sten. Så jeg må om på den anden side af broen, får hevet kajakken i land og så gentages håndspålæggelsen.

Jeg har lovet at skrive noget om mit udstyr. Det har jeg ikke fået gjort, men jeg skal nok gøre det om en dag eller to, ligesom jeg også lige vil skrive lidt om mine tanker om turen.

Der er tre andre, der har givet sig i kast med det rød-hvide bånd. Én af dem dem skriver om sin tur på http://dkrundt.wordpress.com/

Næstsidste dag

Dag 31 og 32 - 30. juni og 1. juli
Roet 74 km

Som ventet skulle jeg ingen steder fra morgenstunden. Det blæste 8-12 m/s fra vest, så det gav ikke mening at ro nogen steder.
Men farvandsudsigten lovede, at vinden ville falde hen under aften. Jeg pakkede sammen, og ganske rigtigt, så faldt vinden, og jeg kunne komme afsted kl 19.Stadig i vest var vinden nu faldet til 5-8 m/s. Jeg gik i gang med mit kryds til Ærø, en tur på små 20 km. Jeg er altid noget spændt inden disse kryds, specielt når forholdende er udfordrende. Men det gik nu fint, selv om farten ikke var noget ved. Jeg bliver imponeret af den automatik, som kroppen går ind i. Jeg tænker slet ikke over, at jeg ror. Mens jeg tænker på alt muligt andet, så klarer kroppen at ro. Ro, ro ro, støttetag, læn, kant, korrektion, ro, ro.
Efter et par timer faldt vinden til omkring 4 m/s, og min fart steg lidt. Jeg var ovre efter fire timer og fortsatte op ad kysten. Det var nu blevet mørkt, men jeg kunne følge kystens mørke siluet omkring 10 km, indtil jeg var på højde med Als. 

Nu var det egentligt min tanke at sove, men jeg følte at jeg var godt i gang, og jeg var lidt usikker på, om vinden ville holde. Når det er mørkt kan jeg ikke se mit dækskompas, så krydset måtte gøres vha. gps. Der var egentligt et fyr, jeg kunne følge, men der blev hurtigt ringe sigt, så jeg ikke kunne se det. Så det er lidt svært at holde orienteringen, når det er mørkt og uklart. Men her er vinden en stor hjælp. Jeg kan bare holde en bestemt kurs i forhold til vinden.
I vesten har jeg positionslys, så jeg kan ses. Jeg tvivler nu på, at de store skibe vil opdage mig. Jeg mødte nu ingen trafik under krydset, der ellers tog lang tid, da modvinden drillede og jeg var træt.

I går var vist årsdagen for at den Østrisk-Preusiske hær gik over Als sund, indtog Als og dermed endte krigen af 1864. Så dramatisk var det ikke, da jeg indtog Als. Jeg fandt en camping plads, hvor jeg håbede at kunne købe noget morgenbrød, men det skulle jeg have bestilt dagen inden. Så jeg sad op af en sten og nøjedes med mine egne boller. Jeg døsede vist hen. I hvert fald havde jeg tabt en halv bolle, da jeg åbnede øjnene en halv time senere.

Jeg fortsatte over Sønderborg Bugt, hvor det vrimlede med sejlbåde. De er ikke så gode til at efterkomme deres vigepligt. Lidt ind i Flensborg Fjord sagde jeg tak for i dag, og har lagt mig på stranden. Jeg har vist ca. 20 km igen, så det skulle nok kunne lade sig gøre i morgen.
Jeg er ellers godt træt af modvind. Jeg ved ikke, om det bare er noget jeg bilder mig ind, men jeg føler, at modvind har en klar overvægt på min tur.